Når vi hos Tailor Business Consulting hjælper vore kunder med at implementere succesfulde forandringer, starter vi med at udvikle en klar implementeringsplan, som dækker fra A til Z i forløbet, og ligeledes skaber fuld bevidsthed omkring, hvad det præcist er, der forandres, og hvor det er, man forandrer i organisationen.
Organisatorisk
Autoritet og Roller
Arbejdsmetoder
Kompetencer
Personlig Adfærd
Kontakt os
Alle kan implementere og forandre, hvilket er del af stort set alle lederes hverdag; men det er ikke alle, der kan eksekvere forandring på en måde, så det virkeligt virker og skaber værdi for virksomheden. Dels stiller den effektfulde forandring krav til forretningsanalysen bag, og dels stiller det krav til dem, der skal implementere forandringen, og til dem, forandringen skal implementeres igennem.
"Forandringsledelse" er blevet et meget bredt ord, og på mange måder et ord, der er udvandet. Forandringer kan derfor også blive for meget for medarbejdere, der oplever den ene forandring efter den anden, som ikke skaber værdi. Øvelse gør mester, hvilket man ikke skal kimse af. Forandring uden rationale skaber blot usikkerhed, fejl og nedgang i produktiviteten.
Det er derfor vitalt, at man i sin implementeringsplan er opmærksom på den værdi, forandringen vil skabe, og opmærksom på, hvordan forandringen griber ind i forhold til følgende områder:
- Organisatoriske strukturer
- Autoriteter og roller
- Processer og arbejdsmetoder
- Kompetencer og evner
- Personlig adfærd
Forandring er ikke "bare" en bevægelse af virksomheden fra A til B. Næsten alle forandringer vil have forskellig betydning for forskellige medarbejdere, deres roller, deres position i autoritetshierarkiet, deres arbejdsprocesser, -metoder osv. Hvis ikke, man som forandringleder har blik og forståelse for diversiteten i konsekvenserne af forandringer, og blik for, hvem der også undervejs i forandringsprocessen påvirkes på forskellig vis, så vil man næsten så sikkert som amen i kirken løbe ind i "uforståelig" modstand mod forandring.
Hos Tailor Business Consulting har vi stor erfaring med implementering, og ved, hvad der skal til for at tilsikre succesfulde forandringer, der vedvarende fremadrettet har den tilsigtede effekt, og ikke bare skaber lidt krusninger på overfladen, som i løbet af kort tid ebber ud.
Organisatorisk
Ved implementering af organisatoriske forandringer er det vigtigt at have blik for flere både faglige, strukturelle, kommunikative og psykologiske aspekter, da organisatoriske forandringer oftest vækker en vis portion angst og frygt i en organsiation, fordi netop denne type forandringer/implementeringer næsten uundgåeligt skaber en vis portion usikkerhed hos den enkelte i forhold til, om kabalen går positivt op eller ej for den enkelte. - Hvem blir den nye leder? - Hvordan har jeg det med ham/hende? - Hvad betyder det for den gruppe, jeg er i dag? - Og er der nogen der ender med at flytte på mine opgaver og ansvarsområder? Etc.
Af netop denne årsag er det væsentligt at planlægge organisationsforandringer særdeles godt, så ikke der opstår rum for unødig uvished, konspiration og fantasier, da disse er proportional lig med, at virksomheden går ned i produktivitet og i værste fald oplever en grad af dysfunktionalitet, der gør, at en lindring af dette hurtigt går hen og bliver hovedopgaven.
Står I overfor at skulle gennemføre organisatoriske forandringer, så er Tailor Business Consulting et sikkert sted at henvende sig for professionel rådgivning.
Autoritet og Roller
Når man implementerer forandringer, der påvirker medarbejderes og lederes roller, påvirkes autoriteten oftest hos den enkelte, da autoritet både kan være person- og rolledrevet. Af netop denne årsag er det vigtigt at gøre sig den fornødne analyse i forhold til hvilken betydning en implemntering har herfor, og således sikre både klare retningslinjer, autoritetsskel, rolleafgrænsninger mm.
Det ses desværre alt for ofte, at en konfliktsky ledelse ikke tager dialogerne upfront når man ændrer på roller og dermed autoriteter i organisationen, hvilket gør at medarbejdere/mellemleder og sågar topledere mm. ender i konflikt i forhold til hvem der er ansvarlig for hvad, og hvem der bestemmer over hvem. Særligt udfordrende kan det være i matrix organisationer.
Hos Tailor Business Consulting hjælper vi vore kunder igennem et velunderbygget forløb, der sikrer, at rollebeskrivelser og autoritetsforhold afstemmes inden eksekvering, således at der er en særlig opmærksomhed på at sætte ind, hvor udfordringerne vil opstå, fremfor lade passivt stå til og ende med at få det hele i "nakken".
Arbejdsmetoder
Når man som leder ønsker at implementere nye arbejdsmetoder for at effektivisere f.eks. ordreindgangen og øge indtjeningen, betyder det ofte, at medarbejdere for en periode kan føle en form for tab af kompetence, dette da det, de tidligere har gjort og følt tryghed ved nu pludselig skal gøres på en anden måde.
Forandringer kan være mere eller mindre gennemgribende; men når det drejer sig om forandringer, der bringer medarbejderne ud af komfortzonen, er det væsentlgt at få implementereingen grebet professionelt an. De fleste ønsker som udgangspunkt at gøre deres arbejde både bedre og nemmere hvis muligt.
Hos Tailor Business Consulting hjælper vi vore kunder igennem et professionelt forløb, der sikrer, at alle elementer bringes på plads inden endelig eksekvering, ligesom at selve eksekveringsfasen tilrettelægges således, at den kan være så skånsom for medarbejderne som muligt.
Kompetencer
Når ledelsen har sat kursen, strukturen, måden at udføre arbejdet på, er det ved større implementeringer væsentligt, at man også får klædt medarbejdere og mellemledere på til de nye forventninger til dem efter forandringen er gennemført. Derfor er kompetenceudvikling en forudsætning for den gode implementering.
Kompetenceudvikling findes i mange former, hvilket vil sige alt lige fra det store uddannelsesprogram til lederens 1:1 træningssessioner, hvor medarbejderen rustes til at klare sine nye eller forandrede arbejdsopgaver.
Hos Tailor Business Consulting hjælper vi vore kunder igennem et professionelt tilrettelagt forløb, der tilsikrer, at rollebeskrivelser og autoritetsforhold afstemmes inden endelig eksekvering, således at der er en særlig opmærksomhed på at sætte ind, hvor udfordringerne vil opstå, således at man ikke blot lader passivt stå til.
Adfærd
Adfærd er noget af det sværenste at håndtere, når man implementerer, da adfærdsmønstre stikker dybt i den enkelte mellemleders/medarbejderes personlige karakter. Men ikke desto mindre er adfærd en af de væsentligeste komponenter i en succesfuld implementering. Er adfærden ikke tænkt ordentligt ind, er det nyttesløst at ændre kurs, struktur, arbejdsmetoder og uddanne mm., hvis intet alligevel ændrer sig i sidste ende. Derfor er det væsentligt at sikre motivationen hos den enkelte, når man implementerer.
Hos Tailor Business Consulting hjælper vi vore kunder igennem et veltilrettelagt og professionelt forløb, der sikrer, at adfærden hos den enkelte i organisationen afstemmes inden endelig eksekvering, således at der er særlig opmærksomhed på at sætte ind, hvor udfordringerne vil opstå.